Mig

Lidt om mig

Jeg er af natur meget nysgerrig. Jeg elsker at udforske og undersøge, jeg er meget åben for alt, hvad der foregår omkring mig. Samtidigt med, at jeg har en skarp fornemmelse af, hvad som er på spil. Jeg elsker en god udfordring og møder sjældent noget jeg går af vejen for. Jeg er normalt åbenhjertige, og siger de ting jeg fornemmer, der er behov for bliver sagt højt, hvilket jeg følger op med konstruktive råd og vejledning.

Jeg sætter en ære i at sætte tingene på hovedet, se nye vinkler. Jeg elsker de mange dimensioner, som denne verden tilbyder. Hvilket nok hænger nøje sammen med, hvordan jeg griber min personlige udvikling an. Her fornemmer jeg klart den faste indre kerne, som driver mig frem, mens jeg gradvist folder mig mere og mere ud. Mens jeg følger de veje der bliver lagt ud foran mig, og jeg finder det eventyrlige i de simpleste ting og frem for alt meningen bag det hele.

Hvorfor jeg elsker, at arbejde med mennesker

Lige så meget, som jeg har nydt min egen personlige udvikling, lige så meget har jeg nyt, at følge mine klienters udvikling. Jeg elsker, at gå fra en arbejdsplads efter end konsulentopgave, hvor den enkelte er blevet bevidst om, hvorfor de vælger, som de gør og hvad det går ved dem og deres tilfredshed ved deres valg. Jeg trives med at klæde mine klienter på, til at udforske deres eget liv og få øje på alle de fantastiske muligheder der ligger foran dem.

Plads til det hele

Jeg elsker mit liv og jeg elsker at dele min livsglæde. Samtidigt med, at jeg er en meget rummende person, som af den hårde vej personligt har lært, hvilke rigdomme svære situationer kan bringe med sig, når man tør gå på opdagelse i dem.

Lidt om min uddannelsesmæssige baggrund

Jeg læser lige nu:

I dag læser jeg Psykologi og arbejdslivsstudier på Kandidatuddannelsen på RUC.

Grunduddannelse:

1998/08 – 2001/06 Ergoterapeut, Ergo- og Fysioterapeutskolen i Odense.

Kurser:

2014 uddannelse i behandling med klangskåle, 2013 Genialitets Coach, Genialitet kursus hos The Visionary Network2013 Visionary Coach, Visionært kursus hos The Visionary Network. 2012/06-2012/12 Mindfulness praktitioner, Stuart Greene. 2012 Clairvoyant rådgiver og healer, Sjælsroskolen. 2012 Sundhedsfagligt Diplomfag, Forandring og læringsprocesser; UCSJ. Samtidigt har jeg selv udforsket energimedicinens fantastiske verden, og numerologien har også krydset min vej. Ja alt dette og mere til, har hjulpet mig med at forstå det multispektret væsen jeg er.